Liv Mellem HuseneNavneIda Bigum bliver ny vicedirektør i KAB

Ida Bigum bliver ny vicedirektør i KAB

KAB-Fællesskabet skal have større indflydelse på byudviklingen – derfor har KAB ansat Ida Bigum, der starter som byudviklingsdirektør den 1. maj

Ida Bigum

Som byudviklingsdirektør bliver Ida Bigum et vigtigt bindeled mellem KAB-Fællesskabets boligorganisationer, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen er nyoprettet, og formålet er at styrke KAB-Fællesskabets strategiske arbejde med by- og boligudvikling i et tæt samspil med kommuner, udviklere og andre samarbejdspartnere.

Ida skal være med til at sikre, at KAB-Fællesskabet fortsat er en drivende kraft i udviklingen af flere gode, betalbare boliger i hovedstadsområdet – både gennem udvikling af nye byområder og gennem fortætnings- og udviklingsprojekter i eksisterende boligområder.

Kort om Ida

Ida kommer fra Gehl Architects, hvor hun har været en del af virksomhedens lederkreds. Hun har haft ansvar for flere internationale projekter inden for byliv, byrum, mobilitet og sundhed – herunder flere i samarbejde med den almene sektor.

Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har omfattende erfaring med politiske processer, strategisk samarbejde og udvikling af komplekse projekter.

En ny, stærk profil

Med Ida får KAB-Fællesskabet en stærk profil, der både kan styrke dialogen med kommuner og samarbejdspartnere og bidrage til at udvikle nye muligheder for flere gode boliger og nye boligformer i hovedstadsområdet.

Seneste nyt

Andre læste også