DemokratiBoligpolitikKAB og Københavns Kommune indgår partnerskab om skæve boliger

KAB og Københavns Kommune indgår partnerskab om skæve boliger

For at sikre en smidig og sammenhængende proces for skæve boliger – planlægning, byggeri, drift og beboernes trivsel – har KAB og Københavns Kommune indgået et strategisk partnerskab

Jens Elmelund og Karina Vestergård MAdsen
I forbindelse med fejringen gav Jens Elmelund, adm. direkør i KAB (tv) og socialborgmester Karina Vestergård Madsen partnerskabet gode ord med på vejen.

Onsdag den 17. juni tog samarbejdet om boliger til hjemløse et markant skridt fremad, da Københavns Kommune, KAB og tre boligorganisationer i KAB-Fællesskabet fejrede en ny partnerskabsaftale.

Med aftalen kan skæve boliger fremover opføres uden udbud. Processen bliver hurtigere og mere målrettet, driften mere ensartet, og samarbejdet omkring – ofte sårbare – beboere stærkere.

Lang erfaring – og nyt fælles løft

KAB har en lang tradition for at skabe boliger for alle grupper af borgere, og de 77 skæve boliger, der allerede findes i kommunen, er alle ejet af 3 boligorganisationer i KAB-Fællesskabet: 3B, SAB og AKB, København.

”Jeg tror og håber, at partnerskabet giver os løsninger, der sikrer solide og betalbare skæve boliger – med en robust drift og gode rammer for beboernes trivsel,” siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.

I Københavns Kommune er socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) glad for, at partnerskabet nu bliver til virkelighed. 

”Alt starter med et hjem, og skæve boliger er for mange udsatte mennesker et sted, hvor de kan få tryghed og støtte, men stadig være frie fugle. Derfor er partnerskabet en kæmpe sejr. Nu kommer vi til at kunne bygge mere og bygge hurtigere i København. Jeg er sikker på, at det kommer til at gøre en stor forskel for de hjemløse københavnere, som lige nu står og venter på at få nøglerne til et hjem,” siger Karina Vestergård Madsen.

Aftalen har fire temaer:

  • Opførelse – tæt samarbejde i projekteringsfasen.
  • Drift – ensartet drift på tværs af boligafdelinger.
  • Anvisning og udlejning – smidighed i samarbejdet om konkrete borgere både ved ind- og udflytning samt i bo-perioden.
  • Udvikling og organisering – udvikling af idéer til optimering i opførelse og drift af nye boliger.

Se mere om skæve boliger og mød en beboer her

Seneste nyt

Andre læste også