En beboer i Kallerupvang i Hedehusene, Boligselskabet SydVest (navnet er redaktionen bekendt) har foreslået en artikel om ejerforholdene i de almene boliger.
En beboer i Boligselskabet SydVest spørger:
Hvem ejer egentlig de bygninger, vi bor i?
Beboeren uddyber sin undren sådan her:
”Som beboer kan man jo godt sige, at jeg køber et produkt. Jeg tænkte i begyndelsen, at KAB var den virksomhed, som står bag boligerne, men jeg fandt ud af, at det er boligorganisationen – men hvem er så det? Er det os som beboere? Så begyndte jeg at komme i tvivl, hvis det er os beboere i fællesskab, der ejer bygningerne, hvad betyder det så? Jeg bor her, men i hvor høj grad er det min lejlighed? Og hvad hvis jeg selv laver nogle forbedringer, får jeg så godtgørelse for det?”
Redaktionen har søgt svar på spørgsmålet hos en erfaren medarbejder i KAB; Simon Nyvang Simonsen, souschef i Center for Jura i KAB. Det viser sig, at selvom spørgsmålet er rimelig simpelt, så har svaret flere nuancer.
”Det er vanskeligt at gøre det helt kort, men der er nogle tydelige pointer, som jeg håber tilsammen, vil give et dækkende billede,” siger Simon Nyvang Simonsen.
Pointerne følger her:
A: Almene boliger er non-profit
”Det er vigtigt at slå fast, at almene boliger er non-profit, fordi mange mennesker forbinder udlejning af boliger med en fortjeneste til ejeren af ejendommen. I de almene boliger arbejder vi med balanceleje, dvs. at huslejen afspejler de driftsudgifter, der er i boligafdelingen. Skulle der være et mindre overskud et år i regnskabet, afvikles det i de 3 efterfølgende års budgetter. Så boligorganisationen tjener ikke penge på huslejen.”
B: Boligorganisationen ejer ejendommene
”Ejerskabet af ejendommene ligger hos boligorganisationen, som derfor er juridisk og økonomisk ansvarlig for ejendommene. Det er også sådan ejerforholdet er registreret i bl.a. det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og andre offentlige registre.
En lille juridisk krølle er, at skødet ligger i den enkelte boligafdeling, hvilket skyldes, at hver enkelt afdeling er en selvstændig økonomisk enhed. Det er en teknisk ting, som også har betydning i forhold til belåning. Det er væsentligt fx i forbindelse nybyggeri, hvor der skal oprettes en ny afdeling for at isolere økonomien fra de øvrige afdelinger i boligorganisationen og dermed den risiko, der trods alt er ved at være bygherre.”
C: Hvem bestemmer så hvad – beboerdemokrati
”Hvem er så denne her boligorganisation, der er ejer? Man kan godt sige, at det er alle boligorganisationens beboere, der har ejerskabet via det, vi kalder beboerdemokrati. Du bor til leje, men du får noget ekstra.
På afdelingsmøderne vælges medlemmer til boligorganisationens øverste myndighed, som de fleste steder er et repræsentantskab.
Repræsentantskabet vælger en organisationsbestyrelse med ansvar for den overordnede daglige ledelse og antager KAB – via en administrationsaftale – til at sørge for alle de praktiske og administrative opgaver såsom udlejning og budget/ regnskab.
Selvom kompetencen til at træffe de store beslutninger ligger i repræsentantskabet og organisationsbestyrelsen, så er der en del af de nære beslutninger om den enkelte afdeling, som træffes på det årlige afdelingsmøde. Så hvis du som beboer møder op og giver dit besyv med, kan du få indflydelse.”
D: Råderet i egen bolig
”Til sidst skal nævnes råderetten, som giver almene beboere en mulighed for at lave ændringer og forbedringer i boligerne og inden for nogle nærmere fastsatte regler få godtgørelse, hvis man flytter. Og det er beboerne i hver afdeling, som på afdelingsmødet beslutter rammerne for råderetten.”
Læs mere om de almene fordele og se filmen “En almen bolig er non-profit”