
Stemningen var god: Summen af stemmer, trængsel om kaffeautomaten og gensynsglæde blandt deltagerne. På trods af den afgørende kamp mellem de gamle ærkerivaler FCK og Brøndby i Parken denne forårsaften, var det et velbesøgt repræsentantskabsmøde, KAB-Huset lagde rammer til torsdag den 21. maj.
Beretning og regnskab
KAB’s formand Sophus Vørsing aflagde en beretning, der havde fokus på bl.a. den digitale transformation af KAB. En stor og nødvendig opgave, vi står midt i. Det er ikke bare digitalisering for digitaliseringens skyld, men for at kunne yde den bedst mulige kundeservice.
Et andet stort område for KAB-Fællesskabet er byggeri. For boligorganisationerne er byggeri – både nybyggeri og renoveringer – i sagens natur vigtigt. Bestyrelsen har derfor stort fokus på byggeområdet, som med stigende priser gør det svært at bygge og renovere. KAB arbejder derfor for at skabe de bedst mulige rammer.
Efter formandens beretning fremlagde KAB’s adm. direktør Jens Elmelund KAB’s regnskab for 2025 – der viser et meget fornuftigt og afbalanceret resultat.
Beretning og regnskab blev begge vedtaget.
Valg til KAB’s bestyrelse
Interessen for at være en del af KAB’s bestyrelse var stor, og det gav kampvalg. Det betyder, at vi nu kan byde fire nye medlemmer velkommen i bestyrelsen:
- Abdeslam Saidi fra Samvirkende Boligselskaber
- Hannibal I. Silva fra Frederiksberg Forenede Boligselskaber
- Malene Friis Schultz fra Avedøre Boligselskab
- Marek Normind, ny medarbejderrepræsentant

Du kan se hele KAB’s bestyrelse her
Se flere billeder herunder – klik på pilene i højre og venstre side af billedet for at bladre.












