”Set udefra er det måske bare en dreng, der har fået et job. Men for os er det en dreng, vi har kendt hele livet, der ikke ender med at komme i fængsel eller blive stukket ned.”
Ordene kommer fra 22-årige Enes. For fire år siden blev han ansat som ungevært i Kulturcenter Sundholm sammen med sin et år ældre ven Haidar.
Til at starte med var det muligheden for at tjene nogle penge, der fængede, men hurtigt stod det klart for de to unge mænd, at jobbet rummede meget mere end lønnen.
”Det handler om næstekærlighed. Hvis du kender nogen du kan hjælpe, hvorfor så ikke gøre det? Mange herude opnår ikke deres potentiale her i livet. Vi har muligheden at hjælpe dem på rette vej,” siger Haidar.
Et sted, der gør en forskel
Kulturcenter Sundholm er et boligsocialt tilbud under helhedsplanen, Amagerplanen, til unge mellem 16 og 25 år fra Urbanplanen og Hørgården. Formålet er at give unge et alternativ til gaden, styrke deres deltagelse i samfundet og sikre adgang til socialfaglig støtte.
Projektleder for ungeindsatser i Amagerplanen, Lise Bertelsen, forklarer:
”Mange indsatser slutter, når man bliver 18 år, og der er man jo ikke nødvendigvis færdig med at have brug for hjælp. Man er faktisk ret alene, når man fylder 18. Har man forældre, der kan hjælpe og et netværk, der kan åbne døre til fx job, uddannelse og bolig, opdager man det måske ikke. Men for dem, der ikke har adgang til de ressourcer, kan det være svært.”
For Enes og Haidar er en vigtig del af deres arbejde som ungeværter at gøre Kulturcenter Sundholm til et sted, hvor unge føler sig trygge og velkomne. Det handler både om det praktiske og det relationelle.
“Vi gør lokalerne klar, så der er hyggeligt at være. Men det handler også om at skabe tillid – mellem de unge og det socialfaglige personale i kulturcentret, der kan og gerne vil hjælpe,” fortæller Enes.
Haidar supplerer:
“De fleste unge opsøger ikke hjælp selv, og hvis de endelig har prøvet at gøre det, har de måske følt sig afvist eller svigtet. Der kan vi være bindeled mellem dem og systemet.”
For en del af de unge er Kulturcenter Sundholm også et alternativ til at hænge ud på gaden.
“Mange kan ikke være derhjemme, og her får de trygge rammer og kan holde sig fra at komme på afveje. Vi ved, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej, når man er på gaden,” forklarer Haidar.
Unge som nøgle til flere unge
Ifølge Lise Bertelsen, der har arbejdet i helhedsplaner på Amager i 10 år, er netop ungeværterne en afgørende forudsætning for at lykkes.
“Vi når ud til langt flere unge gennem dem. De har et kæmpe netværk i boligområdet, og de unge er meget mere tilbøjelige til at komme et sted, hvor de enten kender eller kan spejle sig i dem, der står for det,” siger hun.
Hun ser samtidig, hvordan ansvaret giver de unge værter mulighed for at udvikle sig – både personligt og socialt.
“De får indflydelse og bliver en del af demokratiske processer. De er med til at udvikle ideer og eksekvere dem. De får medejerskab og tager et enormt stort ansvar.”
Et fællesskab – ikke et exitprogram
For både Haidar og Enes er det afgørende, at kulturcenteret ikke bliver opfattet som en indsats, der skal “fikse” de unge.
“Det er ikke et exitprogram. Det er et fællesskab,” siger Haidar og fortsætter: “Vi kan hjælpe dem med at udvide deres horisont og give dem nye oplevelser. Men også almen dannelse, fx hvordan man opfører sig i det offentlige rum.”
Kulturcentrets aktiviteter kan være alt fra ture til saunagus, escape room eller teater – aktiviteter, mange unge fra området ikke ellers ville prøve – til debataftener om køn, politik og algoritmer eller måske ”bare” hyggesnak og brætspil.
Men lige så vigtigt er muligheden for at få hjælp til små og store, konkrete ting i hverdagen.
“Mange havde ikke e-Boks eller MobilePay i starten. Det er basale ting, men det gør en stor forskel i hverdagen. Men det kan også være hjælp til fx lektier, jobsøgning, årsopgørelse eller til at søge statsborgerskab,” fortæller Enes.
Inddragelse som en løbende proces
Kulturcenter Sundholm bygger som mange andre projekter i Amagerplanen på den grundlæggende tilgang, at beboerne selv skal være med til at forme indsatserne.
”Der er mange eksempler på folk med gode intentioner og fine uddannelser, der laver projekter, der ikke virker. Beboerne og de unge ved bedst selv, hvad de har brug for. Men man skal ikke bare spørge dem. Det er ikke inddragelse. De skal være med til at udvikle ideerne og føre dem ud i livet,” understreger Lise Bertelsen.
For hende er det afgørende, at inddragelse ikke bliver et enkeltstående projekt, men en kontinuerlig proces.
“Deres liv og forudsætninger ændrer sig hele tiden. Hvis vi vil være relevante, skal vi følge med.”
Kulturcenter Sundholm holder til i maskinhallen på Sundholmsvej og er åbent en til to aftener om ugen. Projektet er finansieret af Amagerplanen. Læs mere her